En varmepumpe er en mekanisk enhed, der leder varme fra et sted til et andet.

En varmepumpe kan bruges både til afkøling og opvarmning, og begge dele fungerer efter samme princip.

Find en god billig varmepumpe
Spolen i en pumpe kan ændres fra være kondensator til at være fordamper og omvendt.

På de køligere breddegrader er det dog mest almindeligt at have pumper, der kun er konstrueret til at afgive varme.

Den type pumpe, der ofte ses i danske hjem, trækker varmen fra enten jorden eller luften og udnytter denne varme til at opvarme indeområder i den periode, hvor der er brug for ekstra opvarmning.
På denne måde opnås en markant besparelse på udgifterne til opvarmning.

Sådan fungerer en varmepumpe i praksis
Varmepumper er kompatible til at bevæge varmenergi fra et område til et andet, og varmeenergien kan flyttes i begge retninger.
Den mest almindelige type pumpe er en såkaldt luft-til-luft-varmepumpe.

Når en varmepumpe bruges til nedkøling af et område, fungerer kølefunktionen på samme måde som ved et traditionelt airconditionanlæg.
Varmepumpen anvender et kølemiddel, der i forbindelse med fordampning absorberer varme, og modsat afgiver varme, når kølemidlet kondenseres.
Pumpen bruger en fordamper til at absorbere varme fra et bestemt område og afgiver denne varme gennem kondensatoren.

Varmepumpen adskiller sig fra et almindeligt køleanlæg ved, at ventilen kan vendes. Når ventilen vendes, ændres kølemidlets retning.
Derved kan du styre, hvorfra og hvortil, varmen skal afledes.
Om vinteren, når varmepumpen kører i varmedrift, fungerer den udendørs spole som fordamper, mens den indendørs spole er kondensator, der absorberer varmen fra kølemidlet og afgiver varmen til den indendørs luft.

Og modsat fungerer den indendørs spole om sommeren, som fordamper på den måde, at den absorberer varme fra den indendørs luft og via kølemidlet leder det til kondensatoren udendørs, hvor varmen afgives til den omkringliggende luft.

En varmepumpe klarer ikke arbejdet alene
Normalt er en varmepumpe ikke boligens eneste energikilde. Er der et stort behov for opvarmning, fx under en meget kold vinter, suppleres der almindeligvis med elektricitet, olie eller naturgas.

Der findes også geotermiske varmepumper (jordvarmepumper), der ved hjælp af en række principper bruger jorden som varmekilde og vand som transportvej for jordens indhold af energi/varme.

Denne type varmepumpe anvender ikke inden- og udendørs spoler og er pga. det reducerede energitab en mere effektiv og miljøvenlig opvarmningsform.

Jordvarmepumper er dog som udgangspunkt dyrere end almindelige varmepumper, men på lang sigt vil den ofte give ejeren af boligen et større økonomisk afkast pga. højere udbytte af energien og lavere driftsomkostninger.

Varmepumpens fordele
Ser man bort fra almindelige betragtninger om at skåne miljøet og udlede mindre CO2, er der også andre fornuftige ting ved en varmepumpe. Det kan nemlig mærkes på pengepungen, når man har en varmepumpe installeret.

Det er derfor afgørende, at varmepumpen udnytter energien optimalt. Effektiviteten måles ofte i form af den såkaldte ”Effektfaktor” eller ”COP”, som angiver forholdet mellem den tilførte energi (energien, der bruges for at anvende anlægget) og den afgivne energi.

I langt de fleste tilfælde vil denne faktor ligge på mellem 3 og 5, og faktoren er afhængig af den udendørs temperatur.
Eftersom effektfaktoren er afhængig af temperaturen udenfor, skal du, når du overvejer at købe udstyr, altid tage udgangspunkt i effektfaktor/COP ved samme temperatur.

Ser man bort fra varmepumpernes lavere effekt ved vintertemperaturer er de fleste typer af varmepumper allerede i dag konkurrencedygtige i forhold til alternativerne som fx olie og gas.

Da det forventes, at energipriserne vil stige år efter år, er det en god idé for boligejere, der skal skifte varmeanlæg at tage varmepumperne med i overvejelserne som et fornuftigt alternativ.

Tags: