Hvad er vedvarende energi?

Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men som dog er begrænsede i sin nuværende form.
Bioenergi, vindenergi og andre former for vedvarende energi adskiller sig fra kul og andre fossile brændstoffer ved at være CO2-neutrale.
Læs her om nogle forskellige former for vedvarende energi, og bliv klogere på, hvordan man kan producere energi, der er CO2-neutral.

Der er mange typer vedvarende energi, og vi nævner her i flæng de vigtigste:

Bioenergi
Vindkraft
Solenergi
Varmepumper
Bølge/vandkraft
Geotermi

Bioenergi er alle de former for energi, der kan fremstilles ud fra biomasseressourcer.
I Danmark udnytter vi ca. halvdelen af det mulige potentiale for biomasse, og vi anvender halm, træ, biomasse til biogas og bionedbrydeligt affald.
De danske ressourcer kan i et vist omfang øges i fremtiden.
Dette kan fx ske ved at udnytte landmændenes brakarealer til dyrkning af energiafgrøder.
Der spås også om, at man engang i fremtiden vil kunne udnytte akvatisk biomasse (som fx havalger).

Vindkraft
Udviklingen på vindmølleområdet er gået stærkt siden starten af 1980’erne, og i dag leverer vindmøllerne et væsentligt bidrag til elforsyningen i Danmark, og udbygningen fortsætter konstant.
Der findes vindmøller i flere størrelser og vindmøller både til lands og til vands.
Du kan på kortet her se, hvor du kan finde havvindmølleparker i Danmark:
Havvindmøller og vedvarende energi

(Kilde: ens.dk)

I Danmark udgør det samlede bidrag fra vindmøller ca. 23 % af det samlede elforbrug, og langt størstedelen af produktionen foregår ved brug af havvindmøller, mens vindmøller til lands producerer en mindre del at den samlede elforsyning.

Solenergi
Solenergi har et kæmpestort potentiale herhjemme og på verdensplan.
Det anslås, at hvis vi udnytter solens potentiale optimalt, vil vi i løbet af de kommende 30 år kunne dække 1/3 af det samlede energiforbrug og på længere sigt hele to tredjedele.

I Danmark vil udnyttelsen af solens energi knytte sig til bygningsrelaterede løsninger. Hvis man antager, at mellem 1/4 og 1/3 af bygningerne herhjemme er sydvendte eller på en anden måde har velegnede tagflader, og at man i fremtiden vil tænke i denne løsning, begynder det for alvor at give pote.
Den internationale produktion af solceller har en vækst på 40 % om året, og det ventes derfor, at der allerede om 5 år vil være så stor interesse, at produktionen stiger yderligere.

Varmepumper
Varmepumper forventes at blive mere og mere udbredt i Danmark, eftersom brugen af fossile brændsler vil blive udfaset i fremtiden.
Rent teknisk fungerer varmepumperne ved at flytte energi fra et lavt temperaturniveau (omgivelserne) til et højere temperaturniveau (boligens opvarmningssystem).
Det lader sig gøre ved, at et kølemiddel skiftevis fordampes og kondenseres.

Processen kan sammenlignes med et køleskab, forskellen er blot, at der ved et køleskab føres energi ud af skabet, mens en varmepumpe fører energi ind i rummet.
Energien, der tager form af lagret solenergi, hentes normalt fra den omgivende luft eller fra jorden.
Søer eller andre varmereservoirer kan også benyttes.

Bølge/vandkraft
Bølgeenergianlæg giver håb for fremtiden, men bølge- og vandkraft er stadig en relativ ny kilde til vedvarende energi.
Danmark har 6 testanlæg i havet fra 5 forskellige udbydere.

På globalt plan er det mest lande som Storbritannien, USA, Canada, Portugal og Danmark, der har igangværende, spændende projekter.
Projekterne er stadig i en tidlig fase og findes kun i begrænsede antal, men udviklingen går i en positiv retning, og anlæggene bliver mere teknologisk effektive med tiden.

Geotermi
Herhjemme, hvor temperaturen i jorden stiger med 25 til 30 grader pr. 1000 meter, er det muligt at udnytte geotermisk varme til opvarmning i form af fjernevarme.
Det varme vand, der findes i ustabile sandstenslag under jordens overflade, kan via boringer pumpes op til overfladen, hvor varmen udvindes via varmevekslere, hvorefter det kolde vand pumpes tilbage i undergrunden.

I Danmark er der ret gode forudsætninger for at udvinde geotermisk varme, da der i store dele af landet findes porøse sandstenslag, hvor der kan udvindes energi, der kan bruges til fjernvarme.

Selvom lagene af sandsted bliver varmere, jo længere man går i dybden, er der dog en nedre grænse for, hvor dybt man kan bore set ud fra et økonomisk perspektiv.
Herhjemme har det vist sig, at denne grænse ligger ved ca. 2.500 meters dybde.

Tags: , , , , , , ,